Vinderslev Kommune

Mausing - Pederstrup Forsamlingshus
Forside Billeder Skolebilleder Kirkebilleder Sport Skydebane Forsamlingshus Kragelund Sogn

 

Mausing Forsamlingshus i dalen og skolen i baggrunden oppe på bakken bemærk vejforløbet
  
Mausing - Pederstrup forsamlingshus er bygget i 1887

Historien om Mausing - Pederstrup Forsamlingshus

Mausing Forsamlingshus er, hvis man dømmer efter navnet, forsamlingshus for Mausing by. Det er derfor til stor undren, at det ikke ligger i Mausing by, men i en smuk bakkedal mellem Pederstrup og Mausing i den sydlige del af Kjellerup Kommune. Dette er der dog en forklaring på.
Tiden 1880 til 1900 var præget af rigt åndelig liv og en rivende udvikling på næsten all områder. I firserne byggedes der ikke blot mejeri og forsamlingshus i Vinderslev sogn. Der stiftedes også en lang række foreninger, der alle virkede kraftig for deres formål. Man havde kvægavls-, hesteavls-, hesteforsikrings-, landbo-, plantnings- og biavlerforeninger, endvidere afholds-, foredrags, skytte og gymnastik-, brugsforening og indkøbsforening for foderstoffer, Der oprettedes også en sparrekasse for Vinderslev sogn.
Dorthea og Jens Hønholt i Pederstrup var med i alt dette, og planerne til meget af det blev lagt i deres dagligstue. Det var således Hans Jensen (murer) søn af Knud Henrik Jensen (Krathus), der planlagde mejeriet og Mausing-Pederstrup forsamlingshus. Det sidste skyldes egentlig Johanne Bjørn fra Mausing. Hun var fynbo, hørte til den grundtvigske kreds og kom jævnligt hos Dorthea og Jens. Da Vinderslev forsamlingshus skulle bygges, kom hun en aften til dem og foreslog, at man skulle finde en anden plads til forsamlingshus. Det var alt for nær ved kroen, man ville bygge det. Jens var enig med hende, men mente ikke, byggeplanerne lod sig ændre. Kromanden havde foræret byggegrunden, sikkert i den bedste menig. Han lagde ikke synderlig vægt på kro virksomheden og i Vinderslev var man enige om at modtage hans tilbud.
”Så synes jeg, vi skal få bygget et forsamlingshus til i sognet”, sagde Johanne på sit syngende fynsk. ”I må ikke tro , at jeg er bange for, at mine drenge skal gå på kroen og drikke sig fulde, men det er er der sagtens andre, der vil gøre, og derfor vil jeg ikke have mine drenge med til fester i Vinderslev forsamlingshus”. Hendes ”drenge” var Jens, Poul, Lars, Hans og Niels Bjørn, der i flere år var Gl. Skanderborg amts bedste gymnaster, Johanne og Peder Bjørn havde 6 børn og Dorthea og Jens Hønholt havde også 6 børn. Der var i 1884 ved at være så meget drikkeri og slagsmål på Vinderslev Kro. Det viste sig snart, at mange var enige med Johanne, og så blev man enige om at lave et forsamlingshus, for de unge på egnen. Da man efter længere tids debat ikke kunne blive enige om, hvor det nye forsamlingshus skulle ligge, måtte man indgå et kompromis og fandt et egnet sted midt imellem de to byer. Og så blev der bygget forsamlingshus i dalen mellem Mausing og Pederstrup. I kulturel henseende har netop dette forsamlingshus fået stor betydning for hele egnen.
Det nye forsamlingshus blev indviet den 10 Juni 1887.
Prisen for et nyt forsamlingshus var den gang den nette sum af 2.500 kr. Selve grunden var skænket af Mads Mortensen. Penge til opførelsen skrabte man sammen ved salg af aktier på 5 kr. stk.
Forsamlingshus levede, som så mange andre forsamlingshuse, en lang årrække som  samlingspunkt for egnen.
Under krigen blev huset overtaget af tyskerne til indkvartering og var ved deres afrejse delvis raseret. Det lykkedes dog at få krigsskadeserstatning til genopbygning af noget af huset.
I starten af 1970’erne var huset i så dårlig en stand, at man overvejede at lukke det. Der var ingen vand, og man måtte fyre i kakkelovne for at varme salen op. I foråret 1972 ansøgte man Kjellerup kommune om tilskud til indlæggelse af vand i forsamlingshuset, en udgift som man havde anslået til ca. 7.000 kr. Kommunen afslog denne ansøgning med den begrundelse, at forsamlingshuset de senere år delvis havde været ude af drift og at forsamlingshuset ikke har et naturligt befolkningsgrundlag, uden at der vil fragå forsamlingshusene i nabobyerne i Hauge og Vinderslev en del af disses hidtidige omsætning. Derudover mente kommune at forsamlingshuset var så mangelfuldt monteret og indrettet, at der skulle ofres betydelige beløb ud over det ansøgte beløb til indlægning af vand, før end forsamlingshuset nogenlunde kunne opfylde de krav, der stilles til et samlingssted.
Efter denne kommunale dødsdom, var der et par aktionærer, der ønskede huset solgt, således at de kunne få udbetalt deres aktier. Men tanken om at sælge forsamlingshuset fik bestyrelsen til at foreslå, at man ændrede aktieselskabet til et I/S, og dette reddede nok forsamlingshuset fra at blive solgt.
Den 23. marts 1972 afholdtes der stiftende generalforsamling i Interessentskabet Mausing Forsamlingshus, på denne generalforsamling blev bl.a. Freddy Asbjerg fra Pederstrup valgt til bestyrelsen, Freddy Asbjerg blev formand for bestyrelsen. Han var et stort aktiv for Forsamlingshuset og kan tage en stor del af æren for at Interessentskabet fik så god en start. Freddy Asbjerg var med i bestyrelsen i fire år, han udtrådte på den ordinære generalforsamling i 1976. I de første år efter interessentskabets stiftelse kom indtægterne til forsamlingshuset i fra diverse arrangementer som f.eks vinterfest, dilettantforestilling, midsommerfest, høstfest, De unge på 40 fester, børnejuletræ og – fastelavnsfest samt præmiewhist og lotterispil, det var begrænset hvor mange udlejning forsamlingshuset havde de første år.

Den 26. maj 1977 bliver man på et bestyrelsesmøde enige om at afholde et såkaldt Heste & Kræmmer Marked lørdag den 30. juli.
Heste & Kræmmer Markedet ved Mausing Forsamlingshus voksede sig langsomt og sikkert større. Hvert år gav Markedet et overskud, som man så efter bedste evne brugte på det gamle forsamlingshus. Derved opstod der nu en ny situation. De gamle bygninger blev renoveret, der blev bygget til og inventaret blev skiftet ud, uden nogen skulle gribe til lommerne. Det hele blev betalt ved den kæmpe arbejdsindsats som lokalbefolkningen yder ved at arrangere, og afvikle det årlige Heste og Kræmmer Marked.
Salget af I/S beviser skete nu til lokale interesserede, eller personer som ønsker at arbejde i bestyrelsen eller et af udvalgene. Kontingent eller årlige indsamlinger findes ikke i Mausing Forsamlingshus, sådan klare de fleste forsamlingshuse sig ellers igennem, når der skal vedligeholdes eller ændres på det lokale forsamlingshus.
For at blive indehaver af et I/S bevis skal man først, være fastboende ca. 2-3 år i lokalområdet, derefter kan man tilbydes et I/S bevis. Prisen er 100 kr. Fordelen ved at være indehaver af et I/S bevis er, at man kan leje forsamlingshuset til en reduceret pris.
I de senere år er det begrænset hvor mange arrangementer Mausing Forsamlingshus selv arrangerer, men til gengæld er forsamlingshuset udlejet mange gange.
Mausing Forsamlingshus er et forsamlingshus, der ligesom så mange andre forsamlingshuse har problemer med at få de årlige fester, så som fastelavnsfest for børn, høstfest og juletræsfest, til at hænge sammen økonomisk.
 

Mausing Marked 2000

 Mausing Marked
Danmarks Smukkeste Markedsplads
 
Historien om Mausing Marked

 Ide’en om Mausing Marked blev født på et bestyrelsesmøde den 26. maj 1977, hvor den daværende formand for Mausing forsamlingshus Børge Madsen foreslog, at der skulle holdes et heste- og kræmmermarked i dalen ved forsamlingshuset. Alle de tilstedeværende bestyrelses medlemmer var enige om, at dette var en god idé. De bestemte derfor at markedet skulle afholdes lørdag den 30. juli 1977. Det eneste bestyrelsesmedlem, som ikke var tilstede, da beslutningen om at afholde et marked blev taget, var Bent Busk, han var til fodbold i Ikast og kom derfor lidt senere til mødet. Bents kommentar til beslutningen, da han kom tilbage, var, at de andre ikke var rigtig kloge, hvis de troede, at det kunne gå med et marked ved forsamlingshuset. Det sjove ved den udtalelse er at i dag er Bent Busk formand for markedsudvalget og kan godt kaldes ”Mister Mausing Marked”.

 Det var ikke de store forventninger man havde til dette marked, bestyrelsen havde købt hjem således, at der i forsamlingshuset kunne sælges øl, vand, is, pølser, æbleskiver samt middagsmad. Middagsmaden bestod af to hakkebøffer med sovs og kartofler, som man i dagens anledning havde døbt markedsbøffer. Bestyrelsen havde også et tombola.

 Der var blevet sat en annonce i avisen for at reklamere for dette marked og for at der skulle komme nogle kræmmere og hestehandlere. 

 Bestyrelsen for Mausing Forsamlingshus bestod på dette tidspunkt af 7 medlemmer. Det var disse 7 medlemmer samt deres ægtefæller, der skulle stå for alt denne dag i alt 14 personer. Der var ingen af disse 14 personer, som havde den mindste anelse om, at det, de var i gang med at starte, var begyndelsen på en tradition, endog en succesfuld tradition. Markeds viste sig, at blive noget større end de 7 bestyrelsesmedlemmer samt deres ægtefæller i deres vildeste fantasi kunne have forstillet sig. Til dette første marked mødte der 60 - 70 kræmmere samt næsten lige så mange hestehandlere op og der skydes på ca. 7.000 - 10.000 besøgende denne ene dag. Bestyrelsen løb ind i mange problemer denne dag. Allerede før middag var næsten alting udsolgt, så de lokale brugsforeninger i områder blev støvsuget for øl og sodavand, i folks haver i Mausing og Pederstrup blev gravet ekstra kartofler op. Bestyrelsen indså hurtig i løbet af denne første markedsdag, at de havde gabt over et større arrangement end de selv kunne løfte, derfor blev lokalbefolkningen fra Mausing og Pederstrup ”sat i arbejde” i forsamlingshuset egne boder samt køkkenet efterhånden, som de mødte op ved forsamlingshuset for at skulle til marked.

 Overskuddet af dette det første marked var ca. 19.000 kr. Dette var også et noget større beløb end man havde forestillet sig.

 De næste år udviklede markedet sig stille og roligt. I 1980 indledes et samarbejde mellem I/S Mausing Forsamlingshus og Vinderslev I. F. Dette samarbejde bestod i de første af, at VIF afviklede et teltbal lørdag aften, senere er dette samarbejde blevet udvidet således, at VIF bl.a. også serverer helstegt pattegris i teltet sidst på eftermiddagen søndag.

Der har igennem tiden været en del prominente gæster på Mausing Marked som har holdt markedstalen, der har bl.a. været besøg af Kresten Poulsgaard, Erhard Jacobsen, Henning Grove, Bjørn West og Mogens Glistrup.

 I 1988 udvide man markedet til to dage, således at der var marked både lørdag og søndag. En anden god tradition er, at der altid er godt vejr, når der er Mausing Marked. I markedets historie har det kun regnet to dage (1985 og søndagen 1997).

Det traditionsrige ålegilde, som afholdes fredag aften i teltet, startede i 1994. Dette er en hyggelig aften, som kan samle flere hundrede mennesker fra nær og fjern. Der spises først ål og bagefter får man sig en svingom i teltet.

 I dag er Mausing Marked en stor begivenhed i Midtjylland, der kommer ca. 30.000 besøgende. Markedspladsen dækker ca. et areal 3½ tøndeland og lige så stor en del med heste og smådyr. Der er 1,4 facade km til Mausing Marked, som fordeles mellem ca. 160 kræmmere. Antallet af medhjælpere er også steget betydeligt siden det første marked i 1977, i dag er der ca. 150 medhjælpere.